Handelsbetingelser

Ejerforhold

Donttell.dk ejes og drives af Don’t Tell ApS, Cvr. nr. 35398287, Grundtvigsvej 18, 1864 Frederiksberg C, tlf. +45 22 48 66 22, kundeservice@donttell.dk. Vores lager er placeret i Esbjerg.

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på Donttell.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Sådan handler du hos Don’t Tell

For at handle på Donttell.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du handler hos Don’t Tell ved at finde de varer, du ønsker – evt. specificere størrelse og farve – og lægge dem i indkøbskurven. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i og tjekke indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke prisen på varerne.

Eventuelle ekstraomkostninger for fragt vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale.

Når du er klar til at bestille, klikker du på knappen ‘Gå til kassen’, og du kommer til checkout. Her skriver du dit navn, din adresse, e-mail samt dit tlf.nr. og evt. en anden leveringsadresse, hvis du f.eks. vil have pakken sendt til din arbejdsplads, hvor der altid er nogen til at tage imod den.

Du kan også vælge at få den sendt til et af Post Danmarks mere end 1.200 afhentningssteder – brug i så fald søgefunktionen i checkout for at finde et afhentningssted i nærheden af, hvor du bor.

Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ‘Afgiv ordre’. Herefter går din ordre videre til Donttell.dk.

Når du har godkendt vores handels- og leveringsbetingelser, indtaster du dine betalingsoplysninger og godkender ordren. Og så er din bestilling på vej. Pengene bliver først trukket fra din konto, når dine varer afsendes fra vores lager.

Betaling

Vi modtager Dankort, VISA-Dankort, VISA og Mastercard, og vi opkræver ingen gebyrer.

Pengene bliver først trukket på dit kort, når varen afsendes fra vores lager. Bor du i nærheden af lageret i Esbjerg, kan afhentning aftales, men du er altid nødt til at bestille og betale varen online på forhånd.

Donttell.dk krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL-forbindelse (Secure Socket Layer). Det er en sikker forbindelse mellem betalingssystemet og dig, som sikrer, at hverken Don’t Tell eller andre får adgang til dine kortoplysninger eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du i løbet af ganske få minutter en ordrebekræftelse fra os. Dukker ordrebekræftelsen ikke op i din indbakke, så tjek for en god ordens skyld dit spamfilter (især hvis du bruger en Hotmail-, Gmail- eller Yahoo-adresse) – finder du den ikke der, og er du i øvrigt usikker på, om din ordre er gået igennem, så kontakt os på kundeservice@donttell.dk.

Fragt og leveringsbetingelser

Vi tilbyder at sende ordrer over 499 kroner fragtfrit (udsalgsvarer undtaget) til et af Post Danmarks mere end 1.200 afhentningssteder. Her kan du selv afhente din pakke, når du har modtaget besked på sms eller mail om, at den er ankommet. Det er ofte en nem og fleksibel måde at modtage pakker på, da du ikke behøver at være hjemme for at vente på posten, men derimod kan hente pakken, når det passer dig. Du kan også vælge at få sendt pakken hjem til din dør – det koster 50 kroner i fragtgebyr.

Ordrer under 500 kroner samt udsalgsvarer tillægges fragtgebyr på 50 kroner, uanset om du vælger at få pakken sendt hjem til dig selv eller til et Post Danmark afhentningssted.

Vi bruger Post Danmark, som tilbyder en sikker og stabil levering, og alle pakker sendes fra Don’t Tell som forsikret erhvervspakke, hvilket gør det muligt at spore pakken i tilfælde af problemer.

Der kan aftales afhentning af købte varer på lageret i Esbjerg – dette er naturligvis gratis, men det er vigtigt, at du kontakter os for at aftale nærmere.

Alle ordrer over 499 kroner sender vi som skrevet fragtfrit til et af Post Danmarks afhentningssteder.

Udsalgsvarer pålægges altid et fragtgebyr på 50 kroner, uanset om ordren skal leveres til din dør, eller du selv henter den på et af Post Danmarks afhentningssteder. 

Indeholder din bestilling både udsalgsvarer og ikke-nedsatte varer, kan du opnå gratis fragt, hvis summen af ikke-nedsatte varer overstiger 499 kroner.

Vi kan desværre endnu ikke tilbyde at sende varer til resten af verden – men bor du i Sverige, Holland eller Tyskland, tilbyder vi forsikret postforsendelse for 150 kroner i fragtgebyr for ordrer op til 1.499 kr0ner. Ordrer på minimum 1.500 kroner, sender vi fragtfrit til Sverige, Holland og Tyskland. Udsalgsvarer pålægges dog altid fragtgebyr på 150 kroner ved forsendelse til Sverige, Holland og Tyskland.

Særligt for ordrer til Norge:.Vi sender til Norge for et fragtgebyr på 300 kroner – i gebyret er indeholdt indfortoldning, som man ellers tidligere selv stod for. Desuden er varer, der skal sendes til Norge, fri for dansk moms. Vi fratrækker dansk moms, inden vi gennemfører ordren – dvs. at varen/varerne bliver 20% billigere.

Alle ordrer afgivet inden kl. 15 på en hverdag sendes samme dag. I udsalgsperioder kan ekspedition dog tage længere tid, da vi har meget travlt. Er der længere leveringstid på en vare, f.eks. fordi den laves på bestilling, vil dette fremgå i beskrivelsen af produktet.

Vi sørger for at sende varerne af sted, så de kan nå hurtigt frem til dig, men Don’t Tell kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark. Skulle din pakke dog blive helt væk i Post Danmarks system, sender Don’t Tell en ny pakke uden beregning.

Er din pakke beskadiget, når den når frem til dig, er det dit ansvar at reklamere for skaden hos Post Danmark inden for to dage. Derefter skal du returnere den til os.

Varerne er hos dig 1-3 hverdage efter bestilling. Leverancer til Bornholm og småøer kan dog i visse tilfælde være et par dage længere undervejs.

Er det ikke muligt for Post Danmark at levere pakken til dig (for eksempel pga. forkert adresse eller afhenter du den ikke på posthuset/afhentningssted, inden afhentningsfristens udløb), returneres den til os. Det samme gælder, hvis du nægter at modtage din pakke. Vi refunderer efterfølgende din betaling, dog fratrukket 50 kroner i fragt- og administrationsgebyr (150 kroner for forsendelser til Sverige, Tyskland og Holland). Ønsker du alligevel varen, beder vi dig foretage en ny bestilling.

Udsolgte varer

En del af vores varer kan genbestilles, hvis de er udsolgte. Hvis du ønsker en vare, som er udsolgt, er du velkommen til at skrive til kundeservice@donttell.dk. Så oplyser vi dig hurtigt, om vi kan skaffe varen fra vores leverandører – eller måske kan vi hjælpe med at finde en anden, lignende vare.

14 dages fuld returret

Hvis du fortryder dit køb, skal du meddele det til os på kundeservice@donttell.dk inden for 14 dage fra den dag, du har modtaget varerne og sende dem til os hurtigst muligt. Returretten gælder også udsalgsvarer. Du skal blot printe og udfylde retursedlen, som du finder her.

(Nederst i disse ‘Handelsbetingelser’ finder du den lovpligtige ‘Standardfortrydelsesformular‘, som alle webshops er forpligtede til at gøre opmærksom på – du vælger selv, om du også vil udfylde og medsende den, men nu har du i hvert fald set den).

Desuden mailer vi dig gerne en returporto-seddel, som du kan printe ud og sætte uden på pakken – på den måde er din pakke forsikret hele vejen frem til os, og det er en væsentligt billigere løsning, end hvis du selv køber forsikret forsendelse på posthuset. Vi fratrækker i så fald 60 kr. i dit tilgodehavende, før vi refunderer varens pris til dig.

Denne mulighed eksisterer imidlertid kun, hvis de varer, du ønsker at returnere, er leveret til en adresse/et afhentningssted i Danmark. Fra udlandet kan vi desværre ikke tilbyde returporto-seddel.

Hvis du vil returnere en vare, skal du sende den tilbage til Don’t Tell i samme stand, som du modtog den. Varen skal være ubrugt og med alle mærkater siddende på. Varer med manglende mærkater tages ikke retur. Husk at vedlægge den udfyldte returseddel, som du finder i linket ovenover.

Postposen, som du modtog dine varer i, har dobbeltlukning. Det betyder, at du nemt kan bruge den til at sende varerne retur i. Du fjerner blot strimlen, der sidder over klisterlukningen, og lukker posen på ny. Modtog du dine varer i en papkasse, kan du returnere i den. Pak venligst varen forsvarligt ind og i en tilstand, som du selv ville ønske at modtage den 😉

Når vi har modtaget varen retur, tjekker vi den, og du får inden for få dage tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet – fratrukket 60 kr. i returporto, hvis du har valgt at benytte dig af vores returporto-seddel. Beløbet tilbageføres altid til samme betalingskort, som varen blev købt med. Det sker for at hindre brug af stjålne kreditkort. Afhængig af din bank vil beløbet være at finde på din konto inden for få hverdage.

Bemærk: Du kan miste dit købsbeløb – helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi

– du reelt har taget varen i brug

– den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den

– du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på

– du har fjernet mærker (enten leverandørens hangtag eller vores eget returmærke

Omkostninger for at sende pakken retur til os, skal du selv betale. Husk at gemme din postkvittering samt evt. Track and Trace-nummer som dokumentation for, at varen er afsendt til os. Ved tilbagelevering bør du i øvrigt sørge for, at varen er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varen, indtil vi modtager den.

Vi forventer, at du afsender varen hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse.

Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller sendt uden omdeling – returpakker skal sendes med omdeling til vores adresse:

Don’t Tell ApS, Kastanielunden 48, 6705 Esbjerg Ø.

Ombytning

Ønsker du at ombytte varen til en anden størrelse eller en anden vare, afholder vi udgifterne til returnering af den oprindelige vare. Skriv til os på kundeservice@donttell.dk eller ring 22 48 66 22, så aftaler vi nærmere, og vi mailer en returporto-seddel, som du skal sætte uden på pakken.

Returnering af gaver

Har modtaget en gave, der er købt hos Don’t Tell, og var den ikke lige dig, bytter vi med glæde til en anden vare. Finder du en vare, der er dyrere end gaven, har du mulighed for at betale differencen samt evt. de fornødne leveringsomkostninger og få den tilsendt i stedet for. Du kan også vælge at få udstedt et tilgodebevis eller et gavekort og bruge det, når det passer dig inden for 1 år. Skriv til os på kundeservice@donttell.dk eller ring 22 48 66 22, så aftaler vi nærmere, og vi mailer en returporto-seddel, som du skal sætte uden på pakken.

Pengene kan desværre ikke refunderes til andre kreditkort end det, der har betalt gaven i første omgang. Dette skyldes, at vi ønsker at forhindre brug af stjålne kreditkort.

Beskadigede varer

Vores pakker er forsikrede mod skader, der måtte opstå under forsendelsen. Hvis din pakke er blevet beskadiget, når du modtager den, skal du anmelde det til Post Danmark med det samme og senest to dage, efter du har modtaget den. Derefter skal du returnere den til os.

Don’t Tell er ikke ansvarlig for varer, der er beskadiget under transporten. Men vi pakker naturligvis altid vores varer forsvarligt og smukt ind, så risikoen for skader minimeres.

Mangler og fejl i levering

Vi bestræber os på at pakke og levere dine varer korrekt og hurtigt. Skulle der alligevel opstå en mangel eller fejl i din levering, beder vi dig kontakte os hurtigst muligt ved at sende en e-mail til kundeservice@donttell.dk, mærk din mail ’Fejl i levering’. Husk at notere dit ordrenummer. Så vender vi hurtigt tilbage.

Reklamationsret

Du har naturligvis, som købeloven foreskriver, to års reklamationsret på dine varer. Garantien omfatter fejl i fabrikation eller materiale, som konstateres ved normal anvendelse af varen. Har du vasket en vare forkert eller på anden måde misligholdt den, er fejlen ikke dækket af garantien. Det samme gælder almindeligt slid.

Kontakt kundeservice@donttell.dk, hvis du har reklamationer i henhold til garantien. Don’t Tell dækker ikke de fragtomkostninger, der måtte være forbundet med at sende varen retur.

Don’t Tell sætter kvalitet højt og gør en dyd ud af, at tingene er i orden. Så hvis du i øvrigt skulle opleve at blive skuffet over en vares kvalitet, hører vi meget gerne fra dig, så vi kan følge op over for vores leverandører.

Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives på http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kundeservice@donttell.dk

Persondata

For at kunne handle hos Don’t Tell skal du som minimum oplyse dit navn, din adresse, mailadresse og dit tlf.nr. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart, med medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Don’t Tell gemmer dine personlige informationer såsom e-mailadresse og leveringsadresse samt hvilke varer, du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10. Herefter slettes oplysningerne.

Cookies

Don’t Tell anvender som alle andre sites på nettet cookies. Det er digitale informationer, som hjemmesiden lagrer på din computer. Det et ikke et program og kan ikke indeholde virus.

Cookies er nødvendige for at overføre dine data til for eksempel indkøbskurven og automatisk huske dine personlige oplysninger, så de fremgår, hvis du logger ind. Vi bruger både session cookies, der udløber efter du lukker din browser, og persistent cookies, der gemmes på din harddisk i en periode.

Hvis du ikke ønsker at dine informationer bliver lagret ved hjælp af cookies, kan du slå brug af cookies fra i din browser, men vær opmærksom på, at det besværliggør dit køb hos Don’t Tell og ligeledes din brug af mange andre sider på nettet.

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende).

Til Don’t Tell ApS, Kastastanielunden 48, 6705 Esbjerg Ø, kundeservice@donttell.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale (indsæt ordrenummer) _______________ om følgende varer (beskriv vare/varer) ______________________________________________________________________________________

Bestilt den ____________

Forbrugerens navn: _______________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Dato: ____________________

 

DKK 00 items